>S-toget var naturligvis forsinket, men det var min videre forbindelse også, og derfor nåede jeg lige akkurat ombord, fandt et ledigt dobbeltsæde, åbnede min medbragte ikke-gratis-avis og mærkede solen vælte gennem vinduet og ind i den dejligt stille kupe. Det var nærmest rart.

Men så ramte lugten mig fra sædet foran – en bølge af tarmluft der var så voldsom og varede så længe at jeg oprigtigt tvivler på at jeg nogensinde selv har slået så kraftig en prut.