>Tarvelige tavler

>I dag skal det handle om DSB’s afgangstavler. Under normale omstændigheder viser de de næste 20 minutters S-togs-afgange fra den station hvor de er ophængt.

Men i perioden 4. september til 30. november er der såkaldt betonrenovering på Københavns Hovedbanegård. Det fejrer DSB ved døgnet rundt at lade deres afgangstavler på alle regionens S-togsstationer vise skiftevis den sædvanlige oversigt og en fuld-skærm-meddelelse om den store betonrenovering. Her et nydeligt eksemplar foreviget på Hellerup station i går:


Det er fint at DSB vælger at informere om arbejdet der betyder at S-togene kører efter en særlig køreplan mandag til torsdag efter klokken 22.

Men en bivirkning er at pendlere der ligesom har fanget budskabet, i næsten tre måneder skal stå og vente på at tavlen skifter fra betonrenoveringsmeddelelsen til de opdaterede oplysninger om deres tog – oplysninger man især har brug for hvis togene ikke kører efter planen. Og det gør de jo nødig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *