>Lørdag den 28. oktober 2006 var en glædens dag. For femte gang i bloggens historie lykkedes det mig at cykle en sammenhængende strækning ad Farimagsgaderne uden at komme i nærheden af christianiacykler.

Overse ikke perspektivet i denne begivenhed. Tænk over statistikken; hændelsen indtraf fire gange i løbet af halvt år hvor jeg virkelig hyppigt cyklede netop den strækning. Og nu – i en tid hvor det trafikale fokus i den grad ligger på den offentlige transport, og hvor en cykeltur ad Farimagsgaderne højst sker en gang eller to om ugen – får jeg stik imod de mest basale sandsynlighedsberegninger lov at opleve det igen!

I det store billede er det selvfølgelig et spørgsmål om balance. Det er en måde for trafikguderne at kompensere for de grusomheder jeg er blevet udsat for i min første måned med intensiv, daglig togtrafik – og måske et forsøg på med et trafikalt overskud at ruste mig til en sæson hvor sneen falder og togene standser umotiveret uden for Glostrup station?

Nåja, balancen udmøntede sig også i at jeg senere på aftenen i går fandt min cykel uden den kapsel der skal beskytte mit gear mod vind og især vejr. Og i at jeg på cykelturen hjem blev overhalet af en bil på et punkt hvor en stor vandpyt i mødet med bilens højre forhjul fovandledes til en grumset regnvandsbølge af Hollywood-dimensioner som gennemblødte hele min venstre side.