>Knallert

>På vejen hjem ringede min telefon. Jeg bremsede, steg af cyklen og holdt i kanten af cykelstien for at kunne tale uforstyrret.

Det kunne jeg glemme alt om; jeg blev nødt at afbryde samtalen i 15-20 sekunder da en ung mand på en boret knallert kørte langsomt forbi. Farten var omvendt proportional med den lille maskines øredøvende larm.

Da jeg – efter endt samtale – kørte videre og så blå blink i det fjerne, tog jeg mig selv i halvvejs at håbe det havde noget med knallerten at gøre. Det viste sig bare at være en brand i Lyngby Storcenter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *