>For nylig troede jeg lige at christianiacyklerne var udryddet fra Farimagsgaderne. Det viste sig ikke at være tilfældet; de seneste dage har jeg tværtimod oplevet noget der vel kan kaldes en eksplosion i antallet af de – af alle – forhadte køretøjer på denne centrale strækning.

Tidligere er jeg blevet rystet over at møde fem og syv eksemplarer pr. tur, men i dag blev jeg på vejen hjem udsat for ikke mindre end ni af de skrumlende møgcykler på rejsen fra Vesterbrogade til Østerbrogade.

Tre af dem allierede sig endda og gav mig en mareridtsagtig cykelsurround-oplevelse; tilsyneladende med overlæg formede deres hæslige transportmidler en bermudatrekant af tromlen og bumlen og fællesskabsfloskler og kartoffelrækkeprutluft rundt om mig og fastholdt mig i deres dorske tempo, buret inde uden chance for flugt.