>I denne uge vil jeg spendere kr. 1040,- på mit første tur-pas til den offentlige transport, og fra på mandag vil det trafikale fokus på denne blog være S-tog, regionaltog og busser i hovedstadsregionen.
Hidtil har hovedvægten unægteligt ligget på cykeltrafik i København og omegn, og på Farimagsgaderne i særdeleshed. Dette aspekt vil dog ikke forsvinde helt, da jeg fremover stadig vil bevæge mig her som cyklist i min fritid.
Vi ses ude i futtogene – det har bare at blive godt til 35 kr om dagen!
(I øvrigt ser jeg én markant fordel ved den nye trafikale situation: de stillesiddende timer i forsinkede transportmidler vil helt sikkert sætte skub i min bogblog.)