>Den er go’ nok; sandheden er som regel ilde hørt.

Ryvangs Allé er, grundet totalt fravær af sideveje mod vest, min absolutte favoritstrækning, men denne sommer har der været alvorlige skår i glæden. Ned fra træerne er der faldet bittesmå dråber af en fedtet substans der ikke blot har været irriterende at få på sig, men som også har gjort cykelstien og ens dæk direkte klistrede. Det har igen fået en stor mængde blade (eller frøkapsler eller hvad ved jeg) til at lime sig fast til ens hjul, så ens cykel har lavet sådan en flap-flap-flap-flap-lyd hver gang et af de pålimede blade har snittet bremseklodserne. Kun et overmenneskeligt opbud af tolerance og mildhed har afholdt mig fra at klage over det hidtil.

Men for et par dage siden kom der nye oplysninger der gør mig blind af vrede. Sandheden om de små snaskede dråber – som jeg antog for uskyldig træ-afsondring (igen: hvad ved jeg) – er at det er afføring fra bladlus der i ufatteligt omfang har angrebet alleens træer.

Lorte-natur!