>Så skete det igen. Et ægtepars kufferttrilleri på hovedbanens fliser overdøvede uden besvær hip hop-legenden på højeste lydstyrke. Men nu skal det være slut. I anledning af Jesu fødselsdag er jeg blevet udstyret med en musikafspiller som kan spille væsentligt højere, og jeg forventer at selv Chopins Nocturnes kan lukke fremtidige trafiklyde ude.