>I går var jeg simpelt hen så træt på grund af min transport med (i nævnte rækkefølge) S-tog, Intercity-tog, bus, bus, regionaltog, S-tog, bus, bus og taxa, og jeg magter slet ikke at skrive om hvor slemt det var. Heldigvis kom en ven mig til undsætning da han sendte mig en mail – som jeg har fået lov til at citere:

“Så er det fandema blevet jul, når 10 fulde damer i julefrokoststemning (eller polterabend eller noget lignende) iklædt nissehuer vælter ud midt på kørebanen foran mig – og ca 1000 biler – og med et knuser min ellers fredelige fredagseftermiddagskøretur hjem til Amager. Ja, og tilmed regnede det også. Desværre skete der ikke noget med damerne, selvom de fnisede så meget, at det fik mig til at ønske, at én af dem skulle falde og brække anklen. I så fald ville de også bare ødelægge den naturlige lavmælte stemning på skadestuen med deres altfortærende go’e humør.”

>”Der er kaffe og kage omme bagi!”

– Buschauffør i 154E

>De københavnske pendlere har krav på en forklaring. Et forholdsvist meningsløst syn har nu mødt dem to morgener i træk: på Københavns Hovedbanegårds spor 5 & 6 er jeg klokken 8:01 kommet løbende ned ad rulletrappen så hurtigt jeg kunne og er nået frem til perronen – for så blot at vende om på stedet og spæne op igen. Hvorfor denne Sisyfos-agtige sport?

Sagen er at mit S-tog de sidste to morgener har været mere forsinket end sædvanligt, og jeg er derfor – som normalt – løbet fra spor 11 & 12 til spor 5 & 6. Men vel vidende at jeg muligvis ikke ville nå mit foretrukne Intercity-tog 8:00, har jeg orienteret mig på afgangsskærmene oppe i hallen – som begge gange har vist at toget endnu ikke var kørt. Nede på perronen har jeg imidlertid erkendt at dette var aldeles usandt, da jeg ikke engang har kunnet se toget forsvinde i horisonten.

Men hvorfor så løbe op igen? Her vil den årvågne pendler have bemærkt en subtil drejning af mit hoved til højre – over mod spor 7 & 8. I skuffelsens øjeblik har jeg haft overskud til at konstatere at min alternative afgang 8:04 allerede er ankommet til perronen på spor 7 – og jeg er derfor resolut og med usandsynlig hast vendt om. Jeg har alene min enestående beslutningsevne at takke for at jeg begge morgener nåede afgangen 8:04.

Dette er sandheden om det tilsyneladende uforklarlige fænomen.

>… det sker. (tak for link)

>Da jeg denne morgen kom til stationen med et tog fra den modsatte retning, til en anden perron, og en halv time tidligere end normalt, gik det op for mig hvor lidt der skal til for at knuse min tynde skal af pendlerrutine.

>Taxachauffør: Hvaskatamahadava?
Cyclone Bill: Hvad siger du?
Taxachauffør: Ja.