>Som pendler når man et punkt hvor man begynder at genkende sin medrejsende. Først en enkelt eller to, så et par stykkere mere, og pludselig kan man nærmest skelne de faste passagerer fra de løse.

Nu er pendlere som før nævnt så absolut at foretrække frem for de usikre, støjende og krævende lejlighedsrejsende. Men alligevel findes der også blandt pendlerne mennesker hvis opførsel er helt uacceptabel.

Men som anstændighedens vogter nr. 1 tror jeg nok at det er bedst ikke at skrive om mine faste medrejsende her. Det er ellers fristende nok – men måske det overskrider en eller anden grænse? Eller hvad?

(Jeg havde fx overvejet at skrive om en mand som jeg ofte bemærker på grund af en ganske forfærdelig hovedbeklædning – men nåede heldigvis ikke at gøre det før jeg en dag mødte ham i kantinen på mit arbejde.)