>I dag skulle jeg udføre et stykke arbejde nord for Århus. Arbejdet tog mig præcis 11 minutter. Transporten tog mig cirka 9½ time. Her et sparsomt udvalg af de pinsler jeg måtte udstå mens jeg var i transit:

• DSB-manden må have hørt forkert da jeg bookede billetter. I stedet for en hvileplads havde han givet mig en knitreplads: et sæde i en særlig kupé hvor passagerer aktivt opmuntres til at konkurrere om hvem der kan knitre højest med det sølvpapir deres madpakker er pakket ind i.
• En århusiansk taxachauffør så det som sin opgave – måske pga. min ikke-jyske dialekt – at fortælle om hvad vi så under køreturen. Han oplyste mig om at Danske Bank havde fået nye guldbogstaver. Og lidt senere: “Der er Netto. Det kender du måske.”
• En tyk kvinde bad mig om at rejse mig for at hun kunne komme ind og sætte sig på pladsen bag mig – hvorefter hun stillede sig helt tæt på mig og blokerede, så jeg nok kunne rejse mig, men ikke flytte mig.
• Togføreren i det stærkt forsinkede lyntog tilbage til København oplyste ved Odense Banegård uden yderligere forklaring at passagerer til København skulle skynde sig at skifte til toget på den modsatte perron. Efter et par minutter med lige dele mistro og panik kunne en anden togfører meddele at det gjaldt passagerer som skulle til stationer mellem Odense og København H – hvor lyntoget ikke stoppede.
• En ældre dame havde ikke fået låst døren da hun gik på toilettet i toget. Og hun sagde ikke engang undskyld.
• Min IC-billet dækkede ikke blot rejsen til og fra Århus, men også noget af vejen hjem med S-toget. Jeg købte derfor en 2-zoners-billet i stedet for at klippe mit 4-zoners-kort og sparede derved 3 kroner. Stadig rørt over statsbanernes storsind lover jeg hermed ikke at klatte det sparede beløb væk på fornøjelser, men i stedet donere dem til velgørenhed ved førstkommende lejlighed.