>I IC-toget måtte jeg bede en mand om enten at flytte en af de bæreposer han havde placeret på de to sæder over for sig – eller rejse sig op et øjeblik, så jeg kunne sætte mig på den tomme plads mellem ham og vinduet. Han gik modstræbende med til det sidste, og jeg sagde endda tak.

Og i S-toget var der nogen der havde kastet op. Det havde en underlig lyserød farve, men lugten fjernede enhver tvivl – det var bræk.