>Ærefrygt

>I det besværlige kryds mellem Øster Søgade, Østerbrogade, Øster Farimagsgade og Dag Hammerskjölds Allé var der i dag en bil der kørte lige lovlig tæt på en cyklist: en stor og gammel mand i grøn parkacoat som kørte på en cykel af ældre model. Cyklisten vendte sig i harme om mod bilen og lavede adskillige fagter. At se en så stor mand lave så vrede og hurtige bevægelser fremstod uvirkeligt, som at forestille sig King Kong der spiller en hurtig trommesolo.

Magen til selvretfærdighed har jeg kun set hvis jeg er kommet for skade at passere et spejl når jeg netop har overstået en ubehagelig cykeltur.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *