Bragt i RetorikMagasinet nr. 59, marts 2006. Naboens bil har været til syn Hvis din nabo var en bil er nu udkommet i en ny revideret udgave. Den otte år gamle bestseller om livsstil er blevet forsynet med en ny indledning og et appendiks, og al teksten er opdateret og gjort lettere at læse end den lidt akademiske førsteudgave. Det er prisværdigt, for bogen har stadig stor relevans – og ikke kun for sociologer. Og så er det desuden meget morsomt og lidt af en øjenåbner når man både får af- og bekræftet sine værste fordomme om andre mennesker – og om sig selv. Læs den før din nabos bil! AD Henrik Dahl: Hvis
din nabo var en bil, 2. reviderede udgave. Akademisk Forlag, 208
sider, 149 kroner. * * * * (fire stjerner) |