>
Hvad satan! Nul christianiacykler i løbet af en tur ned ad Farimagsgaderne. Det er tredje gang!
Jeg kvitterede over for den københavnske trafik ved at undlade enhver form for fjendtlig gestik. Dog blev det på Njalsgade til nogle relativt onde øjne til en højresvingende chauffør som var aldeles ligeglad med bløde trafikanter.
>
For helvede, lortetilskuere: sådan går det når man ikke holder sine flagrende arme, ben, kameraer og lignende inde på fortovet. I dag gik det ud over Thor i Strasbourg – i morgen måske mig på Langebro?
>Jeg har længe undret mig over hvorfor folk medbringer deres børn til de panikagtige fyraftensindkøb i supermarkeder over hele landet. Kvæstede efter en hård dag i institutionerne er børnene pr. definition ulidelige, plagsomme, grædefærdige – og ikke mindst umulige at manøvrere rundt om i smalle gange.
I dag må jeg også spørge: hvad er meningen med at voksne mennesker tager deres ældgamle forældre med på dagligvareindkøb? I Fakta stod jeg lige bag ved en frastødende olding der var nødt til at klamre sig til kassen for ikke at falde omkuld. Hun var for medtaget af et langt liv til at være til nogen som helst nytte, og hendes søn varetog derfor alle de praktiske foranstaltninger: hun var bare en slags ildelugtende fyld der nedsatte farten på gangene i Fakta med 60%.
>Den til tider ellers ret husmoderlige Fru Green har for nylig demonstreret et fascinerende og beundringsværdigt trafikhad til et ganske lille barn. I dag gik det op for mig at hun har overhalet mig på trafikhadets store cykelsti.
På Vesterbrogade havde en personbil på forunderlig vis placeret sig på den forkerte led i cykelsti-delen af en fodgængerovergang, så den ikke bare blokerede for fodgængere og cyklister, men også må have skabt en del forvirring da den nåede ud på selve vejen igen. Da jeg kørte forbi den, besluttede jeg at salutere chaufføren med en god gammeldags fuckfinger.
Men så skete det. I højre bagrude så jeg en lille pige – måske fem år – i lyserød kjole og med opsat hår. Med et kæmpestort og uforbeholdent smil betragtede hun byen. Og jeg indså at min planlagte gestus ville ramme hende så mange gange hårdere end hendes far.
Og jeg kørte videre uden at løfte en finger.
>Fra H. C. Andersens boulevard skulle en kvindelig bilist i går dreje til højre op ad Tietgensgade. Der blev grønt – den universelle farve for “Gi’ den gas!” – og det gjorde hun. Hun lod dog til at overraskes over at en mængde fodgængere gjorde omtrent det samme – og at de endda syntes at mene at de havde førsteret, idet de skulle ligeud, mens hun jo skulle dreje. Så måtte hun holde og vente lige dér hvor – nyt chok – en stor gruppe ventende cyklister satte i gang for også at køre over, nu der var blevet grønt. Dette skete med en del besvær, eftersom bilen spærrede.
Den lyse side af sagen er at det hele udspillede sig langsomt nok til at jeg kunne analysere situationen, planlægge en passende gestus og udføre den på det rigtige tidspunkt; jeg straffede kvinden ubarmhjertigt med mit livs anden veludførte italiener.
>Håndskrevet tekst over DSB-plakat om forsinkelser pga. varme:
FLEMMING HANSEN DEN VÆRSTE TRANSPORTMINISTER SIDEN NAZISMEN
>Jeg skal til Roskilde i dag. Og allerede nu, timer inden afgang, surmuler jeg over rejsen. For tiden kan man nemlig apriorisk forudsætte kolossale forsinkelser i togtrafikken. Bare for sjovs skyld gik jeg lige ind og kiggede og jo, søreme, det ser helt forfærdeligt ud.
>
Carlos: “Syv christianiacykler?!?”
Wayne: “Der var grønt for mig for helvede!!”
Ivan: “Okay, min fejl… slap dog af.”
Valentin: “Du får en bøde på 500 kroner for at køre uden cykellygter efter mørkets frembrud.”
>På vejen ned til stationen legede jeg med tanken om at toget ikke ville være forsinket.
>Information wants to be free. Således også når det gælder dokumentationen af trafiksynder – og det er mig en stor fornøjelse at kunne præsentere et udpluk af blogs der tager trafiktruslen fra vores egne medmennesker alvorligt:
Og så er der heldigvis alle de andre bloggere der bare skriver om trafik i ny og næ. Se fx her eller her.
Update 7. juli: …eller her.