>Det var dejligt. Endelig kører togene ordentligt igen.

(Billedet er fra denne side klokken 18:48)

>For en gangs skyld føler jeg ikke at jeg behøver sige noget om det der med togtrafikken.

I stedet vil jeg henlede opmærksomheden på et grusomt aspekt af danske cyklisters hverdag: cykelstier som fodgængere ignorerer (i daglig tale bare CSFI). Jeg passerer ofte – faktisk så sent som i dag – Hellerup Station. Her har man valgt ikke at lade cykelstien følge vejen særlig stringent; i stedet slår den et smut inden om området der bl.a. indeholder busholdepladser, taxakø og afsætningsplads for privatbilister. Der er naturligt nok en livlig passagertrafik mellem tog (på den ene side af cykelstien) og busser, taxaer og biler (på den anden) – ja, faktisk en lind strøm af fodgængere der krydser cykelstien konstant. Og ingen ved deres fulde fem forventer at en cyklist skulle finde på at komme kørende på cykelstien.

Kongeeksemplet på CSFI finder man dog i Hedehusene. En erfaren klubcykelrytter har engang fortalt en af mine venner at Hedehusene er det farligste sted i Danmark. Denne lille, tarvelige landsby (som jeg ikke tøver med at kalde Ledefedeskedehusene) er bygget op langs Roskildevej og har reelt intet centrum andet end selve den vej som jeg personligt benytter til at komme ud af byen så hurtigt som muligt. Byen består af solcentre, usle pizzeriaer og et par discountforretninger, men det afholder ikke beboerne fra at stimle sammen på netop denne gustne strækning og zigzagge frem og tilbage over vejen uden det mindste tegn på anerkendelse af at cyklister vel ret beset har lov til at køre på cykelstien. Ligesom det er tilfældet ved Hellerup Station, skal man enten cykle med 10 km i timen, ringe med klokken konstant eller simpelt hen maje fodgængerne ned på stribe.

>I går tog jeg på en endagstur til Midtjylland. På vej hjem i nat blev jeg med henvisning til denne blog spurgt hvad der så havde været dagens dårligste trafikoplevelse, og svaret var egentlig skræmmende: det værste var eftermiddagens togtur fra København H til Roskilde.

Al resten af dagens transport foregik på cykel, gåben og især i bil. Og med fuldbyrdet krydsning af Storebælt og anden jysk omgang skulle man mene at dagen kunne byde på større og mere ulidelige trafikoplevelser – men alligevel var det strækningen på 30 km som DSB havde ansvaret for, der tog prisen som den værste.

Togene var forsinkede og aflyst efter alle kunstens regler – fire forskellige tog og halvanden time tog det os at komme cirka en tyvendedel af dagens 600 km.

>Det svarer lidt til dengang der blev hængt plakater op med navn og adresse på folk der havde støttet Dansk Folkeparti. På denne side finder man en liste over mennesker der uden spor af skam lufter deres præferencer inden for christianiacykler. Føj!

>Trafikhad er ikke en politisk blog. Men altså:

I dag blev Dag Hammerskjölds Alle afspærret i begge retninger fra Oslo Plads til Trianglen. Brandbiler, ambulancer, politibiler og selveste Rulle-Marie mødte op. Hvorfor? Fordi en ældre herre med hang til at samle ting op på gaden besøgte USA’s ambassade for at få et visum. Et kompas og en lommekniv i hver lomme udløste en omfattende bombealarm. “Det er en storm i et glas vand. Det er helt vanvittigt. Han var bare sådan en samlertype eller klunser med et par dimser i lommerne der skulle ind og have et visum,” fortalte en vicechefkriminalkommisær bagefter til Politiken.

Og jeg hidser mig op! Det land har om noget storhedsvanvid og cementerer deres i forvejen alt for store indflydelse ved konstante magtdemonstrationer – der i sidste ende bare går ud over almindelige københavnske trafikanter.

Indrømmet: min trafik-USA-harme er også sparet op med renter fordi jeg aldrig fik skrevet om ambassadørens 4. juli-festligholdelse. Han havde indbudt 2.500 gæster til sin privatbolig i Skovshoved – og fik politiet til at indføre afspærringer og stopforbud på gader, gangstier og villaveje i en stor omkreds. Der var endda flyveforbud over området!

Nåja, undskyld. Trafikhad er ikke en politisk blog – det skal (vist nok) ikke ske igen.

>

Dette er indlæg nr. 100 på Trafikhad. Det sætter naturligvis nogle tanker i gang.

Ikke om hvorvidt der er nogen som helst fornuft i at bruge tid på at læse (endsige skrive) om alle de ondsindede trafiksyndere der går frit omkring – men om hvem af dem der mon egentlig er den allermest pissehamrende irriterende lortetrafikant? Af alle dem jeg er stødt på siden Trafikhad gik i luften for præcis fire måneder siden, har jeg nomineret fem:

• Irma-svinet: Manden der nynnede og pressede sin indkøbskurv mod mine knæhaser.
• All-tech: Specialisten i mobile højtryksanlæg som udnytter kristne højtider til at halshugge cyklister.
• DSB-heksen: Uudholdelig togfører der næsten fik mig til at græde.
• Flemming Hansen: Værste transportminister siden nazismen? Netop indstillet til fyring af oppositionen.
• Skrigeballonen: Den lille pige som overgik 10 små negerbørn i skrig, skrål og håbløs opførsel.

STEM HER
(åbner i et nyt vindue)

>Jeg skal køre med tog i morgen. Ifølge Rejseplanen vil det tage 2 timer og 3 minutter.

Men jeg ved bare det er løgn. Jeg ved det bliver mere.

Men hvor meget?

>Ved Bellevue må jeg bremse hårdt op, da en pige i en netop parkeret cabriolet åbner sin dør på vid gab. Jeg kan lige akkurat klemme mig forbi på cykelstien, og først da slår det hende at hun måske skulle have set sig for. En teenager på bagsædet griner højt af sin venindes erkendelse, men stopper igen da jeg siger “idiot” til hende og sætter farten op igen.

>Politikens bagside foreslår i dag at DSB her i ferien låner nogle af deres mange parkeringspladser i Sølvgade ud, sådan så folk kan tage bilen til arbejde når nu togene ikke kører så godt. Det afviser kommunikationschef Anna Vinding med henvisning til at udlån af parkeringspladser ikke er en opgave DSB kan forpligte sig til på længere sigt:

“Som en servicevirksomhed skal man ikke love noget, man ikke kan holde. Man må ikke levere en ydelse, der ikke er ordentlig.”

Jamen…!

>Ville egentlig have skrevet om et par irriterende fodgængere jeg mødte først på eftermiddagen.

Men tæt ved Trianglen var der her til aften blomster og levende lys i kanten af cykelstien, og fem-seks mennesker stod foran og læste kort og græd. Det var her en ung cyklist døde af et fald på cyklen i lørdags.

Ja, jeg skal nok lade være med at blive sentimental, men jeg kunne bare ikke lige få en tilpas sarkastisk tone frem.