>Indrømmet, det anede mig på udvejen at jeg havde vinden i ryggen. Men for cyklister der kører i mit tempo, føles det jo altid som om der er modvind.

Først på vejen hjem mærkede jeg til fulde hvilken vej vinden blæste, og derfor søgte jeg ly fra den brede vejs stride modvind og tog til takke med den elendige cykel-/gangsti langs Strandvejen.

Her blev jeg mødt af en mand på en underlig, trehjulet cykel i overstørrelse som jeg oprigtigt vil gætte på fyldte to tredjedele af stien. Det tvang mig til at sætte farten helt ned.

Episoden har tappet mig for såvel energi som dagens kvote af trafikske-genereret tolerance. Om lidt går turen til Frederiksberg, og jeg er spændt på om jeg klarer den.

>Sigrid skrev for nylig et harmdirrende indlæg om knallerter, og det fik mig naturligvis til med det samme at rette et øget fokus mod dette uværdige transportmiddel. Allerede i dag stødte jeg på én af dem og begyndte straks at lede efter fejl ved dens fart, lyd og almindelige opførsel.

Inden jeg nåede så langt, var knallerten imidlertid ved at blive kørt over af en lille rød bil som helt uretmæssigt drejede til højre uden at ænse den uskyldige knallert der bare skulle ligeud.

Jeg overvejede kort om jeg skulle vise min tolerance ved at sende bilisten en god gammeldags fuckfinger, men inden jeg traf en beslutning, blev knallerten igen udsat for trafikal chikane. En turistbus var kørt alt for langt frem og gjorde det umuligt for ham at passere uden at køre ud i den stærkt befærdede vejbane.

Kort efter nåede jeg også hen til bussen, og da jeg med megen møje og besvær slap udenom, lavede jeg en klassisk italiener til chaufføren. Han svarede igen med et selvsikkert smil og en gestus der syntes at sige: “hvad kan jeg gøre?”

Bagefter følte jeg et sært og aldeles uventet sammenhold med knægten på knallerten. Gad vidst om det er den ske der gør mig blød om hjertet?

>I metroen lykkedes det én mand at fylde fire sæder. Nok var manden stor, men denne bemærkelsesværdige præstation bundede først og fremmest i strategi.

Han placerede sig præcis midt på et tomandssæde og beholdt sin rygsæk på. Derved blev den eneste mulige siddestilling med ballerne hvilende på sædets yderste kant, således at hans ben stak 20 cm længere frem end normalt. Ved at sprede benene en anelse lykkedes det manden samtidig at blokere de to sæder over for ham.

Men da jeg kom hjem, var min trafikske allerede kommet. Tak, Irene.

>From: Kundeservice [mailto:Kundeservice@S-TOG.DSB.DK]
Sent: Tuesday, September 19, 2006 1:48 PM
To: trafikhad@kua.dk
Subject: SV: Læserbrev

Tak for din mail, som du har stilet til redaktionen for Ud og SE

I DSB S-tog er vi opmærksomme på, at vores nedtællingsskilte desværre ikke altid virker efter hensigten, især når der opstår større driftsforstyrrelser på hele S-togsnettet.
Derfor arbejder vi i øjeblikket med et nyt og forbedret system, som vi forventer i drift inden årets udgang.

Jeg kan da derfor heller ikke give en garanti for, at skiltene vil virke næste gang der opstår forsinkelser på S-togene. Jeg kan dog garantere, at vi gør, hvad vi kan for at få etableret det nye system, så det kan blive sat i brug så hurtigt som muligt.

Det er ikke muligt i øjeblikket at opsætte skærme på stationerne med Byens Puls, men jeg har videresendt din gode ide, til den rette afdeling.

Med venlig hilsen

Hanne Jensen
DSB S-tog
Kundeservice

>Jeg gennemførte for nylig en omfattende personlighedstest. Den viste at min positive bedømmelse, udtrykte positivitet, hensynsfuldhed og godhjertethed alle lå under middel. Det kommer nok ikke bag på nogen af læserne her – spørgsmålet er snarere hvad dette skyldes.

Svaret kom til mig for blot 15 minutter siden. Jeg er vokset op med en af de dejlige små skeer fra Børnenes Trafikklub, men da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg ikke lov at tage den med. Jeg tror virkelig jeg har fat i noget her. Jeg har i adskillige år valfartet til mine forældres hjem – blot for at spise en skefuld dit eller dat med min elskede trafikske.

Ikke nok med at jeg nu har erkendt årsagen til mit trafikhad; jeg har handlet proaktivt på det, som man siger ude i erhvervslivet. Det viser sig at en ny trafikske koster latterlige 30 kroner incl. moms og forsendelse – en sådan er nu bestilt.

Og så vil jeg lige:

• Opfordre andre trafikhadere til selv at bestille en trafikske her. Farimagsgaderne kommer til at emme af fred og kærlighed.
• Benytte lejligheden til at fortælle mine forældre at de efter ekspeditionstiden på otte hverdage ikke skal regne med flere besøg.
• Invitere fremtidige arbejdsgivere til at personlighedsteste mig igen og igen; I vil finde at jeg er et menneske i dyb harmoni.

Skuffet update 17:46: Trafikskeen er ikke bestilt. Bestillingssiden gør noget mærkeligt når man skal have sin kvittering. Jeg ved at Irene fra Rådet for større færdselssikkerhed gør alt hvad der står i hendes magt for at få det til at fungere, men er alligevel meget utilfreds med at min trafikale harmoni bliver udskudt.

Lettet update 19. september 13:06: Trafikskeen er nu bestilt. Irene gav op, men IT-Søren trådte til. Det viste sig at bestillingen ikke virker hvis man bruger linket ovenfor. I stedet skal man gå ind her – så virker det. Nu kan IT-manden sidde og gruble over fejlen – og jeg kan glæde mig til at modtage min ske.

>Løsningen er jo egentlig bare at begrænse sin færdsel til tidspunkter hvor der ikke er så mange andre trafikanter. I forgårs og i går er jeg cyklet hjem henholdsvis halv syv og halv fem om morgenen, og det ringe antal medmennesker i trafikken gjorde faktisk de to ture til helt acceptable oplevelser.

Så mangler vi bare at arrangere det sådan at det fremover er om morgenen og sidst på eftermiddagen jeg har det offentlige rum for mig selv.

>Det er så irriterende når folk fylder på fortovet. Derfor en bøn: vil I ikke nok træne lidt i at gå lige – hvis vi skulle mødes ude fortovene i aften efter et par øl, slipper vi for at banke ind i hinanden.

Øv jer her.

(Brug musen til at styre grønlænderen. Jeg er nået 70 meter – hvor langt kan I komme?)

>I går aftes udstødte jeg min personlige histories hidtil højeste trafikråb (jeg valgte ordene ‘for helvede’ til anledningen). Jeg cyklede i høj fart ad Bredgade og bemærkede to minibusser fra det svenske udlejningsfirma Pe-Ge Minibuss. Den første overhalede mig og kørte til højre ned ad en sidegade, selv om jeg var faretruende tæt på selv at køre ligeud; der var grønt. Alarmeret af den første varevogns mangel på omtanke satte jeg farten ned. Heldigvis! For den næste – som nåede sidegaden samtidig med mig – gentog manøvren og havde med andre ord kørt mig ned hvis jeg ikke havde bremset op. Mit høje udråb blev i øvrigt suppleret af en spontan negerarm.

>

>… ser sådan her ud.