>På cykelstien skulle jeg til at overhale en langsommere, kvindelig cyklist. Rutinemæssigt studerede jeg hendes ben og hendes numse inden overhalingen. Herefter trak jeg langsomt ud mod venstre, satte farten en anelse op og skævede diskret til højre for at se om hendes ansigt levede op til standarden.

Det fandt jeg aldrig rigtig ud af. Kvinden var iført to pandebånd (her taler vi ikke om svedbånd e.l., men om pandebånd som dem børn har på når det er frostvejr). Det ene sad der hvor det plejer, og så på den måde dumt nok ud. Men det andet – det sad hen over næsen!

Hvad fanden skulle det til for?

>Men så i går var der alligevel christianiacykler på Farimagsgaderne. To af dem holdt endda side om side på den uendeligt smalle cykelsti; de skulle øjensynligt lige sige farvel inden den ene drejede ned ad en sidegade. Jeg forestiller mig at samtalen har lydt nogenlunde sådan her:

“Hej hej så, farvel, tak for i dag, på gensyn, hej, jeg smutter, vi ses, hej, ja, hej hej, vi snakkes bare ved, ja hej hej, farvel så, jeps, jeg smutter, vi ses, tak for i dag, det var altså hyggeligt, ja, bestemt, nå, hej, ja, hej, vi ses, jeps, på gensyn, hej hej, farvel igen, hej hej, hils hjemme for resten, ja i lige måde, jo, det skal jeg gøre, OK, hej hej, vi ses, hej hej, farvel, vi snakkes ved, jeps, vi ses jo nok snart, ja, hej hej, hej hej, farvel farvel, hej, jeg tror jeg kører nu så, jeps, hej hej, farvel, ja farvel, vi ses, jeps, hej hej, hej hej, farvel, tak for i dag, selv tak, hej, hej […]”

Og omtrent denne ordudveksling regner jeg med er blevet gentaget en tre-fire gange, hvis man skal dømme efter den tid de to christianiacyklister blokerede al sydvestgående cykeltrafik ad Øster Farimagsgade.

>

Intercitytog 860 mod København H med forventet afgang fra Roskilde station 22:26 var forsinket. Vist nok. Ifølge højttalerudkald var det forsinket 35-40 minutter. Ifølge skærmene var det på samme tidspunkt dels aflyst, dels forsinket 33 minutter. Og ifølge et andet skærmbillede ville det afgå som forventet – og endda ankomme til stationen allerede 22:24.

Hvad der i virkeligheden skete med IC 860, ved jeg ikke – jeg tog det næste tog der kun var forsinket “tre” minutter (ifølge skærmen – i realiteten otte minutter).

Endelig fremme på København H skulle jeg videre med S-tog. Første mulighed var et tog til Østerport (uden stop mellem Hellerup og Lyngby, stod der – jo tak!). Jeg ventede på det næste tog som gik mod Hillerød – tror jeg i hvert fald, for det lille farvede ikon med bogstav viste ganske vist ikke det tilsvarende blå A, men et grønt B.

Jeg læste for nylig i Ud & Se at DSB netop nu arbejder på at informere mere og bedre. Det første vil jeg ikke umiddelbart bakke op om. Men jeg vil ønske statsbanerne held og lykke med det andet – og er sikker på at de går til opgaven med den allerstørste alvor.

>Så skete det – for anden gang i denne blogs levetid, dvs. siden 22. marts 2006 – at jeg kørte gennem Farimagsgaderne uden at støde på nogen christianiacykler. Hundeluftere, kondiløbere og en dum, dum skaterdreng kom i min vej på cykelstien, men ikke en eneste christianiacykel.

Og så tænker jeg tilbage på i går hvor den eneste christianiacykel jeg så på Farimagsgaderne var en underligt forlænget og overdækket udgave. Jeg kom uvilkårligt til at tænke på at det lignede en lille kiste – uden at forstå hvorfor. I dag begriber jeg at det må have været et tegn; en metaforisk hilsen om christianiacyklernes udryddelse fra Farimagsgaderne. Har Trafikhad virkelig sejret sig selv i ihjel?

Det vil tiden vise.

>Pinsedag er ifølge den kristne fortælling dagen hvor apostlene mødtes for at fejre den jødiske højtid Shavuot, og hvor de pludselig blev besat af Helligånden og begyndte at tale i tunger. Pinsedag opfattes som det tidspunkt hvor den kristne kirke blev født.

Pinsedag er også dagen hvor All-tech – et dansk firma som arbejder med mobile højtryksanlæg – forsøger at halshugge cyklister der nærmer sig Jagtvej ad Østerbrogade i nordgående retning. Over cykelstien hænger i cyklisthovedhøjde et tykt gult kabel mellem en vogn på vejen og et stillads på fortovet. Hvis man er så heldig at se kablet i tide, kan man dukke sig og undgå fysisk skade. Det gjorde jeg. Men er der fx mange cyklister, tæt motortrafik eller andre distraherende elementer – eller forventer man bare ikke lige nogen forhindringer i ansigtshøjde – vil mødet med kablet i bedste fald resultere i smadrede briller, brækket næse eller måske bare en mistet hat, hvis man ikke så høj. Er man derimod lidt højere, vil kablet nå ind under hagen, og så er det ikke usandsynligt at cyklen fortsætter uden sin cyklist.

Pinsedag har jeg besluttet at hvis jeg nogensinde skulle få brug for service eller rådgivning omkring højtryksanlæg, vil jeg ubarmhjertigt boykotte All-tech.

Update 5. juni: I morges så jeg fra den modsatte side af gaden det gule kabel ligge klippet over på jorden. Har All-tech indset sin fejl? Har politiet afværget drabsforsøget? Eller har en tilskadekommen cyklists pårørende hævnet sig på mordvåbnet?

>Ved kasserne i Irma er der alt for lidt plads. En ældre mand får mast sig ind bag mig, og i samme øjeblik som han presser sin indkøbskurv mod mine knæhaser, begynder han at nynne – glædesløst og med lukket mund. Efter lidt tid vender jeg mig rundt og ser ham ind i øjnene, indtil han tier.

>Jeg har med stor tilfredshed orienteret mig i statistikken for internettrafikken på denne blog. Alene i maj måned ankom 18 læsere til Trafikhad ved at søge på christianiacykel eller christianiacykler. Jeg ser for mig hvordan denne søgning bunder i overvejelser omkring anskaffelse af et af disse fartøjer – og hvordan dette afværges når det går op for læserne hvilken sorg og ulykke de trehjulede cykler forvolder andre. Der er vitterlig håb forude.

Bonusinfo – andre søgninger der bringer folk hertil:

• lille menneske
• sex odense banegård
• tortur

Update 4. juni: Nu også trafik fra søgningerne prutte, pinsler og knallert.

>Så er det overstået. Jeg er hjemme igen.

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive noget om forskellene på ungarsk og dansk trafik, om turister vs. lokale, om sporvognenes fortrin og så videre.

Men alt virker ligegyldigt nu – efter en landing hvor nogle af passagerne klappede af piloten.