Det er relativt sexistisk at omtale en kvinde ved at tage udgangspunkt i hvem hendes mand er. Men jeg må være tilstå at det alene var min indgangsvinkel til denne bog. Jeg fik den i fødselsdagsgave af en ven som også har læst Theis Ørntofts Habitat, og det var netop pointen – ja, det er den Josefine – hende som Theis møder undervejs i sin autofiktive bog og bliver kæreste med og får et barn med osv.

Derudover er der nu ikke meget mere Ørntoft-relateret at sige. Ingen af os blev foregår i Tyrkiet og er en historie fortalt af Sophie der er udvekslingsstuderende. Her lever hun et liv som man kan forestille sig sådan et udspiller sig – med kærlighed, alkohol, studier, kunst, vennegrupper, politik og den slags. Men midtvejs i bogen glider det lidt ud i sandet, den skrøbelige vennegruppe forsvinder, og til sidst rejser selv Sophie videre – heraf titlen. Og hun rejser ned til en vens fars hus hvor hun laver frivilligt arbejde med flygtninge, prøver at sælge historier hjem til danske aviser og lærer sin ven, sin vens far og sin vens fars venner at kende.

Dejligt udramatisk! Selv om bagtæppet selvfølgelig er politisk ustabilitet, men på en eller anden måde bliver det ved med at være et bagtæppe, og den virkelige hovedperson er i den grad fortælleren og hendes endnu mere ustabile følelsesliv.

Det er i det hele taget lidt spændende, lidt kedeligt, lidt forudsigeligt og lidt uforudsigeligt.