Jeg er ikke nogen stor lyriklæser. Derfor var det spændende og uventet da juledamen en af søndagene i advent forærede mig Christine Kærulvs debutdigtsamling Motherlode. Og den var sgu meget god!

Det er vist ikke altid jeg ville kunne svare på hvad en digtsamling handler om. Men det er let nok her: En ung pige har en mor der altid skælder ud – blandt andet når pigen tisser i bukserne eller svarer i et forkert tonefald eller måske bare er til stede på det forkerte tidspunkt. Men det fylder ikke så meget når hun lukker døren til sit værelse og spiller The Sims og finder nogle gode snydekoder (“MOTHERLODE” er en af dem).

Jeg sidder ikke og smager på ordene når jeg læser, men i Motherlode flyder det frit, naturligt og virker ikke opstyltet poetisk på mig. Og det er vel også en slags kompliment fra en ikke-digtkyndig. Tak til juledamen og tak til Christine Kærulv!