Siden min fætter en gang for 20-30 år siden, sikkert i blinde, gav mig How late it was, how late, har jeg læst masser af den skotske forfatter James Kelmans bøger. Jeg tror at That Was a Shiver er nummer 14 jeg læser. Det er længe siden jeg sidst har læst noget af ham, men på en ferie i Skotland faldt jeg over gode gamle James i en skøn Waterstones i Glasgow, og så gav det jo sig selv.

Det er en novellesamling der ligesom det meste andet af James Kelmans forfatterskab koncentrerer sig om livet i den lavere skotske middelklasse. Mænd der kæmper med livet, med deres koner og kærester, og ja, med sig selv. En del af ordene er stavet efter den skotske udtale, og tit afbryder fortællerne sig selv og skifter linje midt i en sætning og uden at sætte så meget som et punktum. Sådan har James Kelman gjort i en halv menneskealder, men det virker stadig provokerende og fedt på mig.

Det er vildt godt skrevet, ikke særlig fængende og ret utilgængeligt – men stadig fuldstændig læseværdigt.