Jeg var på alle måder meget begejstret over Maren Uthaugs helt vilde bog 11 %. Opfølgeren 88 % er egentlig ikke dårligere, men alligevel er min entusiasme noget mindre.

Det skyldes nok at hele idéen og konceptet er så stærkt at det på mig virkede ret chokerende og meget originalt i 1’eren, og den effekt udebliver lidt i 2’eren, fordi rammerne omtrent er de samme. 2’eren tager fat på nogle andre personer som er relateret til karaktererne fra 11 %, men universet og problemstillingerne er de samme.

Når noget af det der fungerede fantastisk i 11 % – fx at fortællerne konsekvent taler om mænd som alt for følelsesladede sammenlignet med rigtige mennesker (kvinder) – fortsætter i samme spor, er det stadig fedt, men fungerer jo ikke som en øjenåbner på samme måde. Og når en af fortællerne – en person som er blevet genfødt utallige gange og stadig husker tidligere tider – tænker tilbage på kvindeundertrykkelsens historie, er det nok velskrevet, men virker altså lidt forceret.

Kommer der så en 3’er? Helt sikkert! Og kommer den til at hedde 1 %? Det ville give mening. Og kommer jeg til at læse den, selv om min begejstring er dalet lidt? Ja, 100 %!