Don DeLillo: Zero K (2016)

Jeg ville virkelig gerne være helt vild med den her bog. Zero K er først og fremmest skrevet af min, ja, yndlingsforfatter – det lyder som om jeg er 16, men hvis jeg har en yndlingsforfatter, så er det altså DeLillo. Og så er det hans første roman i seks år, og i en tid som denne hvor alle de seje dør, så skal man nyde det mens de stadig er her.

Det er heller ikke fordi der er noget decideret dårligt ved bogen som sådan. Det skulle da lige være titlen der minder mig lidt for meget om navnet på den tankstationkæde der opkøbte Statoil.

Måske er den bare lidt mere højtidelig end DeLillos bøger plejer at være. Plottet er noget ret sindssygt noget med folk der kan fryses ned og genoplives senere – jeg har lige prøvet at gengive det men slettet det igen.

Pointen er bare at det er godt, det er DeLillo, og det er umagen værd, men når der bagpå står at det er bedste bog siden Underworld, så er det løgn, for det er stadig Cosmopolis.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *