Kazuo Ishiguro: Nocturnes (2009)

Denne bog havde jeg bestilt allerede inden den udkom 7. maj. For det første er jeg blevet virkelig begejstret for Kazuo Ishigiro efter at have genlæst The Unconsoled og læst A Pale View of Hills. For det andet minder titlen mig om komponisten Frédéric Chopins fine små natlige musikstykker. Og så lyder undertitlen Five Stories of Music and Nightfall bare virkelig trist og lækkert.

Så mine forventninger var høje, og derfor blev jeg måske også en lille smule skuffet. Det er absolut en læseværdig bog – stil, suspense og nostalgi spiller fint sammen i de fem noveller der vitterligt allesammen kredser om musikken og natten. Men hvor jeg synes der er noget kompromisløst og subtilt grænsesøgende i hans andre bøger, er Nocturnes blidere og næsten lidt leflende sine steder.

Jeg læste engang et interview med Kazuo Ishiguro hvor han sagde noget i retning af at han skriver hver bog som om det var den sidste; den skal være ultimativ, original og et klimaks i sig selv. Hvis dette var Ishiguros sidste bog, ville det snarere virke som et lidt resignerende farvel. Men det er det forhåbentlig ikke!

2 thoughts on “Kazuo Ishiguro: Nocturnes (2009)

  1. På baggrund af din anmeldelse af The Unconsoled, er jeg faktisk netop gået i gang med at læse den roman. Og den er jo netop som du siger: Fantastisk, mærkelig, drømmende og meget kafka-agtig. Jeg skrider langsomt men sikkert fremad i den her fortælling, som man aldrig ved hvor vil hen med en.

    Jeg havde faktisk også forudbestilt “Nocturnes”, men endte med at afbestille igen, da jeg havde så meget andet på tapetet. Men jeg skal nok få den læst en dag, selvom det i din anmeldelse lyder som om det er en af forfatterskabets lidt mindre bøger.

  2. Fedt at høre! Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse af den. Og ja – Nocturnes er i den lettere ende, men stadig en fin bog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *